Omtrent så mange basepar danner tilsammen et menneske-dna. En temmelig imponerende kreation trods dens mikroskopiske størrelse. Faktisk er et dna ikke større end at det kan krølles sammen og puttes ind i hver en celle i alle kroppens celler - og så stadig være til at overse. Imponerende! Specielt fordi der i denne lillebitte og umiddelbare uimponerende konstruktion, ligger information nok til at udvikle og opretholde hele den menneskelige organisme. Dna’et sætter i den grad dagsordnen i din krop.
På samme vis kan man tale om at Sct. Lukas IMU og MA har et dna-materiale. Noget som ikke kan ses med det blotte øje, men som har kolosal indvirkning i vores måde at praktisere ideen om at være kirke.
I biologiens verden taler man desuden om to slags dna-stykker: Sense dna og nonsense dna. Lang historie kort: Noget dna forstår vi, andet er umiddelbart meningsløst, nonsens.
På samme vis i vore fællesskaber: Noget i vores fællesskab er vældig opbyggende og meningsfuldt. Det skal vi forsøge at fastholde (hvorend vi lander). Andet er mindre opbyggende og måske endda meningsløst. Det skal vi forsøge at vriste os løs fra (hvorend vi lander). Denne disciplin er vigtig: At identificere vores dna – både det gode og det dårlige. I skrivende stund ser det ud til at vi får en ny begyndelse på vores fællesskab, og ind i den sammenhæng kan vi bruge vores viden om sense dna og nonsense dna.
Derfor er samtaler enorm vigtig på det stadie vi er på, nu; samtalen om, hvad der er godt og hvad der er skidt i Sct. Lukas IMU og MA. Hvad det er vi skal sætte højt i vort fællesskab, og hvad det er vi godt kan undvære. Og nu bliver det måske lidt småfarligt. Fordi denne disciplin (at identificere godt og skidt dna) indebærer en (aktiv) stillingtagen; en stillingtagen som måske afslører uenighed. Og ja, det er den jeg nu vil tage fat på…
Men inden jeg når dertil, kunne det være godt at høre hvad du mener topper og flopper i IMU og MA. Nævn tre topper og én flopper ved Sct. Lukas IMU eller MA.
re:bloggerStefanafGudsnåde;-)
Tre topper i Sct. Lukas
:: Fantastiske missionale aktiviteter i sognearbejdet – børneklub, minikonfirmander inkl. lejr, Alpha/InTro mv.
:: Diakonal(/missional) indsats gennem menighedsfællesskaber – fester i selskab med det Blå Sted, skøre sogneaftener med unge og gamle, Natkirke for byens rastløse og frygtsomme og senest LukasHandyman på vej.
:: Gudstjenester og møder præget af Helligånden – Krypt- og Moment gudstjeneste båret af menighedens egne hænder og villige hjerter, forkyndelse i MA og IMU med tillid til Bibelen.
Og en flopper
:: Forskellig menighedsforståelse i IMU/MA og menighedsrådet – præsteansættelse for den passive medlemsskare, brugerrangering og lighedsprincip (der gør at IMU/MA ikke må fylde mere end andre), ‘Vores kirke!’ betyder oftest noget ganske flydende alt efter hvem man spørger og hvornår.
Tak for spændende læsning, Stefan. I’ll be back…
Topper:
1. Fokus på og ønske om mission
2. Fokus på og ønske om optimering af cellegrupper
3. Fokus på og ønske om helhed
Flopper:
Manglende evne til at føre ovennævnte ud i praksis
Endelig lidt liv på en halvdød blog. Tak for det, Lars og Jens (samt den “anonyme” medlæser, som sendte mig 3 top og 1 flop per mail).
@Lars: Jeg lurer specielt på dit flop. Det er tydeligt for enhver at vi er uenige med den overvejende del af menighedsrådet om, hvordan man laver kirke. Men hvor meget er vi egentlig afklaret internt? Hvordan når vi en afklaring på, hvordan vi er menighed internt?
@Jens: Oh yeah. Kender specielt dit flop: At det er implementeringen som er den egentlige udfordring. Men mere om det i næste indlæg… Alligevel kunne jeg spørge: Hvad kunne gøre en forskel i udførelsen af dine tre ‘topper’?
En af de ting, der vil kunne hjælpe på implemeteringen af de 3 ting jeg nævner som topper, er at fjerne et eller flere af torsdagsmøderne på månedlig basis. Det er et kildent emne, og der er sikkert andre måder at gøre det på, men jeg mener nu at det vil hjælpe på alle 3 punkter
*1. mission*
Mange af os (mere eller mindre ledere) oplever at vi ikke har tid til at prioritere tid med vores venner der ikke kender Gud. Hvis der blev færre møder vil man have mere tid, og derfor også mere tid til at prioritere vennerne, hvilket er udgangspunktet for meget mission.
*2. Cellegrupper*
Cellerne har svære kår, når de bare bliver et tillæg til torsdagsmøderne. Hvis torsdagsmøderne bliver nedprioriteret bliver cellerne opprioriteret, og vi får mulighed for at investere mere i cellerne.
*3. Helhed*
Hvis et eller flere torsdagsmøder bliver fjernet vil søndagsfællesskabet blive opprioriteret, hvilket skaber mere helhed mellem imu og kirke. Igen vil der blive frigivet ressourcer og tid som kan lægges i søndagsfællesskabet/gudstjenesten.
Her er et par hurtige bud
toppere:
- at vi har en kæmpe kapacitet. Både med antal medlemmer men også i form af erfaring med at kaste sig ud i nye ting
- at vi har nogle fede gudstjenester.
- at vi har et ønske om at være en hel menighed og stræber efter det!
Flopper:
- At jeg oplever Imu som et lidt “fesent” sted, rent åndeligt set (groft sagt)!! Eller… jeg tror tit at vi går glip af at opdage Guds store velsignelser over os, fordi vi egentlig ikke lever særlig tæt med ham … ( gælder også mig selv, i øvrigt)
Tak for spændende læsning, Stefan!
Mit bud på toppere:
- At vi har haft store visioner og nået langt med dem
- At arbejde med helhed mellem gudstenesten og torsdagsfællesskabet
- Intentioner om at nå ud til ikke-kirkevante.
Flopper:
- Synes ikke at vi som menighed står tæt nok sammen og savner at vi hver især hjælper hinanden til at leve tæt på Gud. Jeg ønsker mig discipelskab i fællesskab!